>Julenissekunstnere<

Landets tv-seere bliver belønnet for, at de måtte undvære TV-Avisen og tage til takke med at høre cheferne vende plader, da journalisterne nedlagde arbejdet i Danmarks Radio i sensommeren.

Den fire uger lange strejke betød, at Danmarks Radio sparede over 30 millioner kroner på lønningskontoen, og de 13 af millionerne bliver nu brugt på at flotte sig med en dyr julekalender optaget på tre kontinenter på DR 1 i december 2003.

- Vi havde egentlig opgivet at sende en ny Nissebande-kalender i 2003, fordi vi ikke kunne få budgetterne til at hænge sammen. Men ved at bruge af de midler, vi sparede under journalistkonflikten, kan vi nu give alle seerne en rigtig familie-julekalender at samles om i december næste år, forklarer generaldirektør Christian Nissen fra Danmarks Radio.

Den dyre julekalender kommer til at hedde "De Dansk-Vestindiske Nisser", og optagelserne, der kommer til at foregå på Sankt Croix, i Grønland og i Holme-Olstrup på Sjælland, begynder næste forår.

Det er forfatteren, skuespilleren og instruktøren Flemming Jensen, der har arbejdet på manuskriptet i halvandet år, og han skal også selv både instruere og spille den gamle grød- og pulternisse Lunte i de 24 afsnit.

Søren Pilmark får rollen som fitnissen, Pia Rosenbaum skal være komfurnissen, mens Trine Gadeberg skal være kviknisse og den nyuddannede skuespiller Roger Matthiesen får hvervet som calypsonissen. Også Niels Olsen, Jesper Christensen, Terese Damsholt, Mick Øgendahl, Etta Cameron, Jesper Klein og Per Pallesen skal holde jul under palmer og på isbjerge.

- Det bliver en historie for hele familien, som bevæger sig ud over nissehygge på loftet. Dybest set handler historien om den kommercielle julemand kontra den ægte, forklarer Flemming Jensen.

I al korthed handler den kommende julekalender om, at danskerne glemte at få nisserne med, da de solgte De Dansk-Vestindiske Øer til USA i 1917. De har klaret sig lige siden, men får stadigt større problemer med den amerikanske julemand, som slet ikke opfører sig, som julemanden skal. Derfor kontakter de Nissebanden i Danmark for at få dem til at hjælpe.

Allerede søndag 1. december i år kan danskerne møde Nissebanden i sendefladen igen. Årets julekalender på DR 1 er en genudsendelse af Nissebanden i Grønland.

Book klassisk musik - formidling
Cabaretskuespiller Peter Larsen
Distrætjournalistik - Clement Kjersgaard
Diktafonsanger - Peter Andersen
Ekspertsvar - Henrik Byager
Feriekomiker - Jacob Haugaard
Festglade solister - Lis og Per
Foredrag-booking
Grundlovstaler - Jytte Hilden
Hithugst
Høstsolister
Juleøjeblikke - Anne Linnet
Knoklekomik - Finn Nørbygaard
Mangfoldighedskulturnat
Medløber talkshow
Motionskostvejleding
Musikkarriere-Kirsten Siggaard
Naturmenneskeberetning
Sangværktøjer - Guido Paevatalu
Signalkildevand
Sogneaftensforedrag - Nis Boesdal
Solistkalender side 1
Solistkalender side 2
Solistkoncertmusik
Sommerskolekompetencer - Nicolai Moltke-Leth
Strygermusiker Kim Sjøgren
Stålskudeforedrag - Troels Kløvedal
Teateroperasang – Gert Henning-Jensen
Tsunamirap - Per Vers
Turbo-komikskuespillere
Vederlagsfri koncert - Tina Siel
Venneforeningspop
Voldspilsskuespiller - Arne Lundemann